Alle kjoler vi har udstillet har tydelig angivelse af mål. Mange har brystmål og taljemål og enkelte har også hoftemål angivet. Du kan øge chancen for at du passer en kjole, ved at måle dig selv og tjekke målene inden du køber en kjole.
Før du går igang
Inden du måler skal du afklæde dig så meget tøj så muligt, det er vigtigt du ikke har fyldigt tøj der hvor du måler. Dog skal du beholde undertøjet på, gerne det samme undertøj som du skal bruge under kjolen, eller noget med samme pasform. Brug et målebånd eller en snor til at måle dig med.
Brystvidde / brystmål
Brystmålet måles ved at måle rundt om brystet på det højeste punkt på brystet og det bredeste sted på ryggen.
Taljevidde / taljemål
Buk din overkrop en smule ned mod gulvet, der hvor kroppen giver et knæk er din talje. Find målebåndet og hold det rundt om taljen, det skal sidde tæt til uden at stramme. Mål længden og du har fundet dit taljemål.
Hoftevidde / hoftemål
Find det bredeste sted ca. 15-25 cm. under taljelinjen som beskrevet ovenfor, dette er afhængig af din højde. Er du meget lav er det ca. 15 cm. er du meget høj er det ca. 25 cm.
Tips og tricks til at måle dine kropsmål
- Få en anden person til at hjælpe med at måle for at opnå en mere præcis måling, eller så du har 2 resultater du kan sammenligne.
- Hvis du ikke har et målebånd, kan du bruge en snor til målingen, bagefter måler du snoren med f.eks. en tommestok eller andet måleudstyr.
- Målebåndet må ikke være for stramt eller for slapt, det skal sidde tæt til kroppen uden at stramme.
Tilretning
Det er ikke usædvanligt at en kjole skal rettes en anelse til for at komme til at passe til dine mål. Dette klares let af de fleste systuer, så hvis dine mål afviger en anelse fra de angivne mål skal du ikke fortvivle. Ligeledes er visse kjoler fleksible, så de kan give sig lidt. Kontakt os hvis du har spørgsmål til de specifikke mål for en specifik kjole på info@divadore.dk eller tlf. 61283372.


