Find den rette kjole til dit lancier bal og gallafesten på skolen efter din kropsfacon

Så er det igen blevet sæson for det traditionsrige lancier bal og de kommende skole gallafester.

Når man skal finde den rette kjole til ens kropsfacon er det vigtigt at man som person finder frem til den farve som klæder ens hudtone bedst. Nogle gange skal man tænke ud af boksen og ikke blot vælge en kjole ud fra om man kan lide dens farve og snit. Men istedet få en faglig vurdering som gør at man finder lige nøjagtig den kjole som er aller smukkest til ens tone og facon.

Noget som klæder de fleste kropstyper med mindre man er ultra slank og fladmavet er draperinger som fremhæver og slanker kvindegruppen på flotteste vis.

Det aller vigtigste i beslutningsprocessen er at fremhæve ens fordele og drage blikfang ved det, mens man skjuler det man ikke bryder sig så meget om på raffineret vis. Derved opnår man det perfekte resultat og får den bedste selvtillid.

TYPEN MED LILLE BARM:

Havfruekjole

Havfruekjole

Græsk gudinde

Græsk gudinde

Kjolemæssigt vil en kjole med græsk gudinde look virke godt, da den gør kroppen proportionel. Men også en smal kjolemodel vil fungere godt for ens kropstruktur. Ønsker man en større og mere fyldig gallakjole, vil snittet med en markeret overdel med perler eller anden fremtrædende dekoration virke super godt for denne person.Kvinder med en lille barm kan ofte også være meget slanke i taljen. Og derfor kunne valget også falde på en helt enkel og lige op og ned kjole hvor taljeområdet er i fokus

TYPEN MED STOR BARM:

Draperet gallakjole

Draperet gallakjole

Chiffon kjole

Chiffon kjole

Har man en stor og fyldig barm kan v-udskæringer gøre underværker og skabe illusionen om en mindre fremtrædende buste. Ønsker man en lige overskæring over sin buste, skal man vælge en strømlinet overdel som ikke stikker for meget ud, da det blot vil få barmen til at se større ud. Og så er det meget vigtigt at man vælger en kjole som giver en god støtte ved barmen. Så ens bryster ikke vælter ud over kanten. Undgå også en alt for dyb udskæring, da dette vil virke vulgært. Kjoler som er draperet i taljen er perfekt for denne kvindetype. Da de adskiller barm og hofte fra midterstykket ved taljen og giver den perfekte timeglasfigur.

TYPEN MED MEDIUM BARM:

Draperet gallakjole

Draperet gallakjole

Draperingskjole

Draperingskjole

For denne type er det vigtigt at vælge en kjole som markerer een i taljen, således at kroppen bliver timegladformet, og ikke bliver firkantet ved at man vælger en kjole med for meget vidde i taljeområdet. Kjolemæssigt vil en A-linie skåret kjole som er skåret lige under busten  fungere rigtig fint for denne type. Og igen er draperinger en super løsning, da man kan markere taljen på den mest slankende og flotte måde og skabe den eftertragtede timeglasfigur.

Vil du gerne læse mere om, hvordan du finder den kjole der passer dig bedst, kan du læse vores tidligere guide om hvilken lancierkjole der passer bedst til dig.